Det handler om at kunne, når man skal.
Og det må man sige Yuito Suzuki beviste, da han scorede ét mål og havde en stor andel i endnu ét, da Brøndby i forårspremieren vandt 4-1 over Viborg.
For det skete med en særlig gæst på Brøndby Stadion. Den japanske landstræner, Akira Nishino, var på tribunen for at se nærmere på den udvikling Yuito Suzuki har gennemgået det seneste år, hvor pilen kun har peget i én retning for den lille, hurtige og gennembrudsfarlige japaner.
- Jeg ved, han var på tribunen, men jeg talte ikke med ham efter kampen. Landstræneren taler normalt ikke med spillerne, når han er ude for at se dem, forklarer Yuito Suzuki, der er glad for, hvad han fik vist landstræneren, men han er ikke særlig optimistisk i forhold til at få en plads i truppen til de to forestående kampe mod Bahrain og Saudi-Arabien i VM-kvalifikationen senere på måneden.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg tror ikke, jeg kommer med. Der er så mange dygtige spillere, som optræder i både Premier League og Bundesligaen, siger Yuito Suzuki, der er mere optimistisk, når det handler om kampene til juni.
- Jeg håber at komme med, men tror chancerne vil være større til juni, specielt, hvis Japan på det tidspunkt har kvalificeret sig til VM-slutrunden næste sommer, siger Yuito Suzuki, der har scoret ni mål i denne sæson i Superligaen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Brøndby IF
3F Superliga



























