2024-03-23 20:40:00

Ledig Agger: Alt med Brøndby har interesse

Daniel Agger er jobsøgende og fortæller i den forbindelse til Bold, at Brøndby, der leder efter ny assistenttræner, altid vil være interessant for ham.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold på Anfield
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 23. runde

FT

FCK

1 - 2

BIF

Daniel Agger stoppede som cheftræner i HB Køge i starten af juni 2023.

Siden har den tidligere Liverpool- og Brøndby-stjerne været fri på markedet, men der sker måske snart noget på den front.

Det fortæller Daniel Agger til Bold efter Liverpools legendekamp på Anfield mod Ajax, hvor forsvarsspilleren fik fuld spilletid.

- Der har været forskellige ting, som jeg selvfølgelig overvejer, og det kunne godt være, at der ikke går så lang tid, før der sker noget nyt, siger Daniel Agger til Bold.

Hvad vil det sige? Er der tilbud nu?

- Det har der været, men det har ikke været det rigtige. Det handler meget om timing. Fodbold handler om timing, og det er derfor, at jeg skal føle, at det er det rigtige, lyder det fra Agger, som ikke vil røbe, hvem der har været ude efter ham.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Ledig Agger: Alt med Brøndby har interesse
Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Hvad kunne være det rigtige?

- Der er mange muligheder. Der er ikke noget specifikt, men det skal bare føles rigtigt, fortæller forsvarsspilleren.

- Brøndby er min klub
Martin Retov skal være cheftræner i Horsens til sommer, og derfor leder Brøndby efter en ny assistenttræner.

I den forbindelse fortæller Agger, at hans tidligere klub altid vil være interessant, selv om han ikke er helt klar over, om det frister at afløse Retov.

- Det ved jeg ikke. Det ved jeg faktisk ikke, men alt med Brøndby har interesse. Det er min klub, og det er et fantastisk sted.

- Nu har vi haft 60.000 tilskuere til en velgørenhedskamp her, og Brøndby er samme type klub og har de samme dyder. 

- Det er klart noget, som jeg savner, men om det lige er det, der er det rigtige nu, ved jeg ikke, lyder det fra den tidligere Brøndby-stjerne.

Foto: Oli Scarff/AFP/Ritzau Scanpix

Agger stod i spidsen for HB Køge i to år som cheftræner, men den tidligere landsholdsspiller er slet ikke afvisende i forhold til en mulig tjans som assistent i stedet for.

- Jeg tror godt, at det kunne være sundt at se det fra en anden vinkel. Det var en rigtig god oplevelse at være cheftræner, og det var en god erfaring - også i forhold til at ting kan ændre sig lynhurtigt.

- Jeg har taget en del med mig, og det har været godt, men selvfølgelig kan man også se det fra andre stole. Der er ikke sat i sten, at jeg skal være chefen, fortæller Daniel Agger til Bold.

39-årige Agger noterede sig for 86 kampe for Brøndby i løbet af sin karriere.

Lørdagens legendekamp endte med en sejr på 4-2 til Liverpool. Højdepunkter fra opgøret kan ses øverst i artiklen.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 23. runde

FT

FCK

1 - 2

BIF

Annonce

15 kommentarer

Se kommentarer
Annonce