For en samlet pokaltriumf giver nemlig to chancer for at ramme et europæisk gruppespil. Sølvvinderne får reelt kun én chance og den foregår som udgangspunkt på et lavere niveau – Conference League.
Den danske pokalvinder skal spille Europa League-kvalifikationen i anden runde, hvis de kikser her, får de en ny chance i Conference Leagues tredje runde.
Bundlinjen er, at man som dansk pokalvinder skal vinde over mindst to klubber på den europæiske scene for at ramme et gruppespil.
Det kræver dog tre sejre, hvis Brøndby som mulig pokalvinder, skal kvalificere sig til Europa League-gruppespillet.
De danske sølvvindere må nøjes med at træde ind i anden runde af Conference League, hvor de skal gennem tre kval-runder for at sikre et gruppespil.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det betyder ekstremt meget for alle i Brøndby at komme i Europa. Det er et stort fokuspunkt og et af de klare pejlemærker, vi har som klub, forklarer Frederik Birk.
Han har endnu ikke tænkt tanken, at pokaltriumfen giver to chancer for Europa, mens der reelt kun vil være én chance, hvis du bliver sølvvinder og skal spille Conference League-kvalifikation.
- Jeg har i højere grad tænkt på muligheden for at vinde en titel og så det, at vi kan spille finalen på vores eget stadion, siger Frederik Birk, der ikke rigtigt vil forholde sig til, at det er bedre at vinde pokalen frem for at vinde sølv.
- Jeg hører jer journalister sige, jeg ’bare’ skal vinde pokalfinalen. Nu vil jeg gøre mit hold klar til at lave præstation over de to semifinaler, så vi kan jagte det (pokaltriumfen), I forholder mig, siger Frederik Birk.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Brøndby IF
3F Superliga



































