

Mathias Jensen startede for første gang inde for Brøndby, da mandskabet søndag vandt 2-0 over Silkeborg.
Den 20-årige midtbanespiller leverede en flot præstation, og derfor var han i godt humør, da han talte med den skrevne presse.
- Det var fedt. Det var min første start, så det var selvfølgelig virkelig fedt, siger Mathias Jensen.
Efter kampen blev midtbanespilleren hyldet af Brøndby-fansene, og det betød meget for Jensen, der har fået sin fodboldopdragelse i klubben.
- Det er selvfølgelig stort.
- Det er en ære at få debut og blive kaldt ned, men når man starter inde og spiller en god kamp, betyder det noget ekstra, at man kan give noget tilbage til fansene, siger midtbanespilleren, der havde familien med på Jysk Park.
Artiklen fortsætter efter billedet

Bliver kaldt P
I Brøndby bliver Mathias Jensen kaldt P, og det har intet med hans navn eller efternavn at gøre.
- Det er en længere historie, men da jeg var U10- eller U11-spiller blev jeg kaldt Jensen, og så havde vi en prøvespiller, der ikke helt forstod det.
- Så han vandrede lidt mærkeligt rundt og spurgte, hvorfor jeg blev kaldt Jensen, hvorefter træneren lavede en knap så sjov joke, hvor han spurgte: "Hvad skal jeg ellers kalde ham? Pedersen?"
- Så er det bare kommet ud af det. Det var en plat joke, men navnet har stået ved siden dengang. Jeg reagerer sgu mere på P, end jeg gør på Mathias.
- Jeg har det helt fint med at blive kaldt det. Jeg vil nærmest hellere kaldes det på fodboldbanen, for jeg bruger kun Mathias, når jeg møder nye mennesker, siger Brøndby-spilleren.

Stage vil være landsholdstraktor
Hattrick | Afsnit 63I et stort interview med Bold taler Jens Stage nu ud om sit forhold til både AGF og FCK – og sætter samtidig ord på sin rolle i landsholdshierarkiet.
Læs mere

Brøndby IF
3F Superliga

































