






Otte minutter de seneste to kampe.
Det er facit for Brøndbys unge midtbanespiller Noah Nartey, der før det har startet i samtlige af Brøndbys kampe i Superligaen.
Efter 3-3-kampen i Silkeborg, hvor den 18-årige slet ikke kom på banen, blev Brøndbys cheftræner Jesper Sørensen spurgt ind til overvejelserne omkring at bænke teenageren.
- Det er ikke sådan, at man er inde, og så er man ude. Noah Nartey er ligesom Clement Bischoff på vej ind på holdet, og der er ikke andet i det.
- Han har spillet meget og kom tilbage fra landsholdtjeneste for kort tid siden, men han vil da være skuffet over ikke at spille i dag (søndag, red.).
Artiklen fortsætter efter billedet

- Der er kamp igen på onsdag (mod Vendsyssel, red.). Han har gjort det godt. Jeg kan ikke sige andet, ellers havde jeg ikke spillet ham så meget fra start, som jeg har gjort, lød det fra cheftræneren.
Stortalentet Noah Nartey har for nyligt underskrevet en kontraktforlængelse med Brøndby, så parterne nu har papirer på hinanden indtil sommeren 2027.
Læs mere her: Brøndby-komet har fremtiden på plads: Giver ro i maven.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Brøndby IF
3F Superliga






































