2022-10-03 06:30:01

Niels F. om Ohi-tragedie: Vi er kede af det

Et dødsfald i den nære familie betød, at Ohi Omoijuanfo var fraværende fra Brøndbys kamp mod Lyngby søndag. Brøndby-truppen sørger med klubbens angriber. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

Superliga - 12. runde

FT

RAN

2 - 3

BIF

En tragedia har ramt Brøndbys norske angriber Ohi Omoijuanfo. 

Et dødsfald i den nære familie betød, at Ohi Omouijuanfo ikke var med for Brøndby til søndagens Superliga-kamp. 

Niels Frederiksen måtte derfor kigge andre veje på angriber-posten, men for Brøndby-træneren er det sportslige helt ligegyldigt i denne situation. 

- Det betyder ikke noget i forhold til det, han er ude for, og det han gennemlever i øjeblikket. Det klarer vi. Vi er kede af det på hans vegne, og hans fravær på fodboldbanen er noget, vi kan løse, siger Niels Frederiksen. 

Der er umiddelbart ikke nogen tidshorisont på, hvornår Ohi Omoijuanfo er tilbage, for han får alt den tid, han skal bruge. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Niels F. om Ohi-tragedie: Vi er kede af det
Foto: Brøndby IF

- Ohi er tilbage, når han er tilbage, slår Niels Frederiksen fast. 

Det er ikke blevet meldt ud, hvad der helt præcist er sket, men på Ohi Omoijuanfos Instagram tyder det på, at nordmanden har mistet sin nevø. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Onkel elsker dig så meget. Jeg kan ikke tro på, at det her er sandt. Jeg vil savne dig så meget, knægt. Elsker dig så meget, min engel. Du er hos Gud nu, skriver Omoijuanfo på sin Instagram. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Superliga - 12. runde

FT

RAN

2 - 3

BIF

7 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0