Brøndby har forstærket midtbanen med hollandske Stijn Spierings.
Det har den danske superligaklub netop bekræftet på sin hjemmeside.
Her lyder det, at Spierings, som er købt i franske Lens, har skrevet under på en treårig aftale med vestegnsklubben.
Stijn Spierings var havnet i overskud i den franske Ligue 1-klub, og derfor glæder han sig nu til et nyt kapitel i Danmark.
- Jeg er meget glad for at have skrevet under med Brøndby IF. Jeg ser frem til at kunne bidrage med mine erfaringer og hjælpe holdet til at spille med i toppen af Superligaen og jagte europæisk fodbold i de kommende år.
- Som person er jeg ambitiøs og altid fokuseret på at forbedre mig selv og mine omgivelser. Jeg elsker at være en del af et hold, hvor sammenspil og hårdt arbejde står i centrum, lyder det blandt andet fra den nye Brøndby-spiller til klubbens hjemmeside.
28-årige Stijn Spierings var sidste sæson udlejet til Toulouse, og inden skiftet til Frankrig var han i bulgarske Levski Sofia.
Derudover har han i hjemlandet præsenteret RKC Waalwijk, Sparta Rotterdam og AZ Alkmaar.
I Brøndby får Stijn Spierings trøje nummer 6.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Brøndby IF
3F Superliga


































