Han er blevet betragtet som ét af de største Brøndby-talenter i mange år.
En spiller som skal indbringe Brøndby et stort millionbeløb, når han for alvor har fået sit gennembrud i Superligaen. Lidt lige som Jesper Lindstrøm, der blev solgt efter mesterskabet i 2021.
Men sådan kommer det formentlig ikke til at gå for 18-årige Oscar Schwartau.
Han fik sine første kampe i efteråret 2022 under Niels Frederiksens ledelse, hvor han i en alder af 16 år imponerede stort. Siden Jesper Sørensen er kommet til, har tilliden til stortalentet ikke været særlig stor.
Han har stået langt ned i køen for spilletid. Godt nok har spilletiden udviklet sig lidt i denne sæson uden tilliden har været stor til Schwartau.
Oscar Schwartau står med en aftale, der udløber næste sommer, og Brøndby har kæmpet desperat for at få aftalen forlænget. Men det kommer tilsyneladende ikke til at ske.
Artiklen fortsætter efter billedet

Tipsbladet var først med oplysningerne om, at Norwich vil købe Oscar Schwartau. Samme informationer har Bold.
Som Bold forstår det har Championshipklubben Norwich, der har det danske trænerteam Johannes Hoff Thorup og Glen Riddersholm, udpeget Oscar Schwartau som en forstærkning til klubben og er klar med en fireårig aftale.
Derfor har Norwich sendt et officielt bud på Oscar Schwartau til Brøndby. Et bud i omegnen af 13 mio. kr. for en spiller, der blot har ti måneder tilbage af sin kontrakt. Derudover kommer mulige bonusser i forhold til antal kampe og præstationer.
Men langtfra det beløb Brøndby havde forestillet sig at sælge ham for.
Oscar Schwartau passer perfekt ind i den strategi som Norwich har lanceret. Unge, talentfulde spillere skal ind på holdet. De skal udvikles og så skal de sælges videre med stor gevinst.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.
Stor interesse
Som Bold forstår det har Oscar Schwartau været efterspurgt i sommerens transfervindue.
Der har været flere udenlandske klubber, som har vist interesse for den teknisk velbegavede offensivspiller her i sommerens transfervindue.
Oscar Schwartau har fået spilletid i otte kampe i denne sæson. Mest som indskifter. Han har kun startet inde i to af kampene.
Nu ligner det et klubskifte, inden han for alvor har fået sit helt store gennembrud for Brøndby i Superligaen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Brøndby IF
3F Superliga




































