Bold kunne i oktober fortælle, at Brøndbys fankoordinator var blevet indlagt efter et brutalt overfald, og nu er der nyt i sagen.
Midt- og Vestsjællands Politi oplyser således til Bold, at man mandag morgen har anholdt seks personer med relationer til hooliganmiljøet.
De mistænkes for at stå bag overfaldet, der skete i Solrød den 19. oktober.
- Overfaldet har relationer til hooliganmiljøet og er forventeligt sket grundet offerets arbejdsmæssige relation til Brøndby IF, forklarer politiet til Bold og understreger, at offeret ikke selv har relationer til hooliganmiljøet.
Politiet overvejer nu fremstilling i grundlovsforhør og udelukker ikke, at der kan blive anholdt flere i sagen.
Familien så chokeret til
Den 42-årige mand blev overfaldet på Christians Torv i Solrød, hvor han blev tildelt adskillige slag, spark og kølleslag.
Artiklen fortsætter efter billedet

Offerets søn og hustru er til stede og ser forskræmt på, mens det står på, hvorefter manden blev kørt til hospitalet.
Episoden chokerer Brøndby IF.
- At noget sådan sker i et samfund som vores er ærligt talt uden for min fatteevne, udtalte Ole Palmå til Bold i slutningen af oktober.
- En skattet kollega og en familiefar, der angribes og overfaldes foran sin familie, fordi han har en tilknytning til en fodboldklub. Vores fodboldklub. Det er forrykt.
- Vi tager hånd om vores medarbejder og hans familie, og der er nu en politisag, som vi kommer til at følge helt til dørs. For det er netop politiet - og siden hen domstolene - der skal sikre, at de ansvarlige bliver draget til ansvar.

Brøndby-boss beskyldes for løftebrud
Hattrick | Afsnit 95Brøndbys nye rekrutteringschef er havnet i modvind i Sverige efter nye beskyldninger i en bog om agentbranchen.
Læs mere

Brøndby IF
3F Superliga




































