2022-08-12 06:30:01

Slagen Brøndby-boss: Straffespark er lotteri

Niels Frederiksen erkender, at Basel-spillerne var mere rolige og skarpe, da Brøndby torsdag røg ud af Europa efter straffesparkskonkurrence.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det bliver ikke til et europæisk gruppespil for Brøndby i denne sæson, da holdet torsdag røg ud til Basel efter forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence.

Brøndby formåede kun at score på et af de fire spark fra pletten, og cheftræner Niels Frederiksen erkender, at Basel-spillerne var mere cool, da det til sidst skulle afgøres.

- Straffesparket er et lotteri, men de er bare lidt mere rolige og skarpere end os, og så taber man desværre.

- Vi mangler lidt coolness i nogle situationer, og de virker til, at de lige har 10-15 procent mere erfaring og rutine, end vi har. Og det gør, at de spiller lidt klogere i nogle situationer, hvor vi ikke får holdt fast i bolden i nogle vigtige faser. 

- De er ikke bedre som kollektiv end os i dag, men de har nogle virkelig dygtige individualister, siger Frederiksen til Brøndbys hjemmeside.

Brøndbys næste opgave er i 3F Superligaen, hvor OB søndag kommer på besøg.

12 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce

Seneste nyheder

annonce
0