Brøndby har langt om længe fået styr på den ledige direktørpost.
Klubben oplyser tirsdag morgen, at Søren Kristensen er blevet ansat som ny administrerende direktør.
Kristensen kommer fra en stilling som administrerende direktør for Hotel- og Restaurantskolen og har i en årrække forinden været administrerende direktør i FC Nordsjælland.
Han tiltræder i jobbet senest d. 1. september, oplyser Brøndby.
Bestyrelsesformand Jan Bech Andersen sætter ord på jagten efter en ny direktør:
- Vi har de seneste måneder ledt efter en direktør, der både forstår fodbolden og kan lede en moderne, kompleks virksomhed. Det har vi fundet i Søren. Han kommer med seks års erfaring fra en tilsvarende rolle i en anden Superliga-klub, han har bevist, at han kan lede en organisation gennem både udvikling og forandring, og han besidder den ro og dømmekraft, der er nødvendig, når man står i spidsen for en klub som Brøndby IF, siger bestyrelsesformand i Brøndby IF, Jan Bech Andersen, om valget af Søren Kristensen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Jan Bech fortsætter:
- Det, der måske har gjort allerstørst indtryk på os, er hans værdibaserede lederskab. Han kommer med en stærk kommerciel baggrund, men forstår, at en fodboldklub er meget mere end en forretning. Han har en oprigtig forståelse for den kultur, de mennesker og de værdier, der gør Brøndby IF til noget særligt, og vi er overbeviste om, at han kan værne om klubbens identitet og føre den sikkert ind i næste fase, siger bestyrelsesformanden.
Søren Kristensen efterfølger Ole Palmå, der fra 2019 til 2026 var administrerende direktør.
Palmå stoppede i februar for at blive kommerciel direktør i DBU.
Siden har Brøndby været uden en administrerende direktør, men det bliver der altså snart lavet om på.

VM Morgenbriefing: Tyskland kollapser - Holland følger trop
Hattrick | Afsnit 127Tyskland og Holland er færdige ved VM efter to dramatiske straffesparkskonkurrencer.
Læs mere
Gør sæsonen sjovere med Super Manager
Sæt dit managerhold og få point for dine spilleres præstationer runde for runde. Kæmp om håneretten mod vennerne og oplev, hvordan selv de kedeligste kampe bliver til noget, du følger intenst.
Super Manager - Efterår 2026 starter 24. juli kl. 19.00.

Brøndby IF
3F Superliga


































