Lørdag tog Brøndby hul på 2025 med den første træningskamp. 3-2 over Hvidovre efter en kamp, hvor 22 fik spilletid for Brøndby i opgøret.
Én af dem, der ikke var i truppen, er tilbagevendte Carl Björk, der de seneste halvandet år har været udlejet til IFK Norrköping uden store succes. Han har blot scoret to mål i tiden i den svenske klub.
Nu er han retur i Brøndby, men uden der var plads til ham i truppen til testkampen mod Hvidovre.
Inden lørdagens kamp mod Hvidovre, sagde Frederik Birk om situationen i forhold til Carl Björk.
- Vi må se, hvordan transfervinduet udvikler sig og se på, hvad Carl Björk ønsker.
- Det er klart, han hunger efter spillespil. Og som vores trup ser ud lige nu, kan det godt ligne, at der er mange om buddet, hvis ikke der sker noget, siger Frederik Birk og slår fast:
Artiklen fortsætter efter billedet

- Men alle de her snakke er lidt hypotetiske. For hvad sker der lige om lidt. Det ved vi kan ændre kabalen.
- Jeg har ikke set Carl i et stykke tid og ser ham med friske øjne. Lad os se, hvor Carl er, når vi kommer længere frem i vinduet, pointerer Frederik Birk.
Carl Bjørk blev hentet til Brøndby fra IFK Norrköping i januar for tre år siden for en pris i omegnen af 3,5 mio kr. Han står foreløbig noteret for 14 kampe for Brøndby. Han har endnu ikke scoret for Brøndby.
Carl Björk er på kontrakt i Brøndby frem til sommeren 2026.
Brøndby spiller den næste testkamp på lørdag, hvor modstanderen bliver svenske Fredrikstad FK også på hjemmebane. Siden venter en træningslejr i Portugal, hvor Brøndby spiller tre kampe.
Brøndby ligger aktuelt nummer fem i Superligaen – seks point fra førstepladsen. Forårspremieren er fredag 14. februar, hvor modstanderen er Viborg på hjemmebane.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Brøndby IF
3F Superliga
































