Anders Randrup har stået model til masser af kritik, skældsord og latterliggørelse i løbet af sit fodboldliv, og det åbner han for første gang op om i ugens afsnit af bold.dk-podcasten TÆT PÅ.
Randrup fortæller, at det gjorde ondt på ham, da fansene i Brøndby vendte sig imod ham, og medierne red med på bølgen, hvilket satte ham i bås, føler han.
- Det påvirkede mig meget, at der var fans, der syntes, at jeg ikke skulle være i klubben mere. Fansene begyndte at sige 'Vi kan ikke lide dig længere, du skal bare væk', fortæller Anders Randrup i TÆT PÅ.
- Det blev let at have en holdning til mig: 'Det er bare Anders, der lavede en fejl igen'. Det blev en gængs holdning, folk skrev kommentarer om det, og det var nemt for aviserne at hoppe med på den.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Selvom jeg havde spillet pissegodt, var det nemt for aviserne at give mig 02, for de vidste, at det fordrede holdningen, som der var til mig. Det var hårdt at opleve de ting.
Du kan lytte til TÆT PÅ i Spotify, Apple Podcasts eller hvor du normalt lytter til podcasts.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Brøndby IF
3F Superliga




































