2026-09-24 08:40:36

Rekordhøje transferindtægter sikrer Brøndby overskud

Brøndby IF kommer ud af regnskabsåret 2025/26 med et overskud på 18,3 millioner. Det skyldes blandt andet et rekordår rent transfermæssigt. Det ser dog værre ud i 2026/2027.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 10. runde

søndag 11. okt

BIF

vs

LYN

Brøndby IF har netop offentliggjort årsrapporten for 2025/26, og på overfladen er der sorte tal på bundlinjen.

Klubben realiserede et resultat før skat på 18,3 millioner kroner i regnskabsåret, der løb fra 1. juli 2025 til 30. juni 2026.

Det positive resultat kommer ikke mindst på baggrund af et rekordår på transfermarkedet.

Transferaktiviteterne havde således en positiv nettopåvirkning på Brøndbys resultat på hele 157,6 millioner kroner.

De sorte tal skaber glæde hos bestyrelsesformand Jan Bech Andersen.

- Jeg er meget glad for, at vi for første gang siden mesterskabssæsonen for efterhånden fem år siden har afsluttet et regnskabsår med sorte tal på bundlinjen.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Rekordhøje transferindtægter sikrer Brøndby overskud
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Det forgangne regnskabsår var præget af spillersalg for sammenlagt en kvart milliard kroner og var et rekordår på den front, uanset om vi måler på transferindtægter eller nettoresultatet af vores transferaktiviteter.

- Det vidner om, hvordan vi konsekvent har bygget på et forretningsben, der er helt centralt for klubbens udvikling, og et forretningsben, vi i dén grad skal udvikle yderligere i de kommende år, siger Jan Bech Andersen.

Også kommercielt satte klubben rekord. Brøndby hentede samlet 102,1 millioner kroner fra partnerskaber i løbet af regnskabsåret.

Samtidig har klubben haft et højt investeringsniveau.

Der er blandt andet blevet investeret i den sportslige sektor, den organisatoriske kapacitet samt Brøndby IF’s fysiske rammer og faciliteter.
Bestyrelsen betegner samlet set resultatet for 2025/26 som tilfredsstillende.

Venter stort underskud
Mens det seneste regnskabsår ender med et overskud, ser Brøndbys økonomiske forventninger markant anderledes ud for 2026/27.

Her forventer klubben et resultat før skat på mellem -110 og -170 millioner kroner, lyder det i meddelelsen.

En væsentlig årsag er, at Brøndbys herrehold ikke deltager i europæiske turneringer i denne sæson.

Samtidig forventer klubben fortsat et højt investeringsniveau, mens transferaktiviteten indtægtsmæssigt ventes at ligge væsentligt under niveauet fra det netop afsluttede regnskabsår.

Brøndby understreger samtidig, at forventningen til det kommende regnskabsår er behæftet med væsentlig usikkerhed.

Dermed står klubben foran et regnskabsår, hvor de ekstraordinært store transferindtægter fra 2025/26 ikke ventes at kunne gentages, samtidig med at fraværet af europæisk fodbold vil kunne mærkes på økonomien.

Bold har tidligere talt med Sune Blom, som er tidligere bestyrelsesmedlem i Brøndby IF og ekspert i fodboldøkonomi.

Blom fortæller, at han faktisk er bekymret for udviklingen på Vestegnen.

Podcast Cover

FCK's utilfredshed: Rival-fans bakker op

Hattrick | Afsnit 25

Esbjerg har fået ny cheftræner, og valget er faldet på Hjalte Nørregaard, som derfor stopper i FC København. Vi kigger nærmere på valget. 

Læs mere
-17:07

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 10. runde

søndag 11. okt

BIF

vs

LYN

Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce