2023-03-31 16:00:00

Tshiembe vil udfylde Maxsøs sko: Jeg skal være en af lederne

Brøndby-stopperen Kevin Tshiembe fortæller til bold.dk, at han arbejder på at udfylde den ledermæssige rolle, som Andreas Maxsø har efterladt på Vestegnen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
bold.dk i Brøndby
Artiklen fortsætter efter indholdet

Superliga - 23. runde

FT

BIF

0 - 3

VFF

Kevin Tshiembe vil være den nye sherif i Brøndbys forsvar.

Over for bold.dk fortæller den 26-årige stopper, at han arbejder på at blive en større leder på holdet, der særligt i forsvaret har behov for en til at udfylde styrmandsrollen, som Andreas Maxsø efterlod ved skiftet til Colorado Rapids. 

- Efter Maxsø smuttede, er der selvfølgelig nogen, der skal tage over, og jeg prøver at gøre mit for at udfylde den rolle, han har efterladt.

- Jeg vil selv mene, at jeg skal være en af lederne på holdet. Jeg er en af de ældste i forsvarskæden, og som midtstopper er det altid vigtigt at tage ansvar.

- Man har også et større overblik over banen, så det er det, jeg arbejder på, siger Tshiembe til bold.dk.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Tshiembe vil udfylde Maxsøs sko: Jeg skal være en af lederne
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

I indeværende sæson har Tshiembe for alvor bidt sig fast i startelleveren hos de blå-gule, hvor han efterhånden er blevet en profil i de bagerste geledder. 

Den tidligere Lyngby-stopper mener også selv, at han har flyttet sig meget siden skiftet til Brøndby.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg har flyttet mig meget, i forhold til da jeg kom. Jeg har taget nogle store skridt, hvilket jeg også har fået vist på banen. 

- Det har været dejligt at kunne spille kontinuerligt og sætte flere gode kampe sammen i streg, siger Tshiembe, der ikke tænker på karrierens næste skridt endnu.

- Jeg har stadig to år tilbage af min kontrakt, og lige nu handler det om, at vi skal have den bedst mulige placering i mesterskabsspillet, afslutter Brøndby-stopperen.

Kevin Tshiembe gav også bold.dk en status på sin skadessituation. Det kan du læse mere om her.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Superliga - 23. runde

FT

BIF

0 - 3

VFF

annonce
annonce
annonce