For et lille år siden blev Brøndby og Nicolai Vallys enige om at forlænge samarbejdet til 2027, men da parterne gav håndslag, blev der indskrevet en væsentlig detalje i kontrakten.
Bold kan fortælle, at Brøndby-profilen har en frikøbsklausul på i omegnen af to mio. euro, ca. 15 mio. kr., og dermed skal de blågule altså slippe 29-årige Vallys og acceptere transferen, hvis en interesseret klub fra bider til bolle og udnytter klausulen.
Som Bold forstår det, er frikøbsklausulen imidlertid kun aktuel for udenlandske klubber, og den gælder altså ikke de øvrige klubber i Superligaen.
Nicolai Vallys skiftede til Brøndby i sommeren 2022 og har siden etableret sig som en af holdets absolutte nøglespillere under fire forskellige cheftrænere – Niels Frederiksen, Jesper Sørensen, Frederik Birk og Steve Cooper.
I sæsonernes løb har der været stor interesse for offensivspilleren.
Blandt andet fra tyske Mainz, som for to år siden var særdeles konkrete under cheftræner Bo Henriksen. Meldingerne lød på et bud på op mod fire mio. euro, ca. 30 mio. kr., plus bonusser.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det skete på bagkant af en sæson, hvor Nicolai Vallys blev kåret som årets profil i Superligaen og var tæt på at vinde mesterskabet med de blågule.

Dengang besluttede Brøndby sig for at holde på profilerne i forsøget på at jagte sportslig succes og afviste således tilnærmelserne fra den tyske Bundesliga-klub.
Men tankerne om et udenlandseventyr har aldrig helt sluppet Vallys.
Så sent som i sommer, da han forlængede sin kontrakt med Brøndby med bare ét ekstra år, understregede hovedpersonen, at drømmen om en dag at prøve kræfter med fodbold i udlandet stadig lever.
Brøndby hentede Nicolai Vallys i Silkeborg for et beløb i omegnen af 20 mio. kr. for fire år siden.
Han står noteret for 126 kampe, 36 mål og 27 assists i den gule

Make VM Great Again: Reportage fra Karrusellen & Live fra Miami!
Drømmeklubben | Afsnit 5Anders og Victor har været på natligt besøg på Karrusellen til en solid omgang hatewatch af Sverige - side om side med en stor flok skønne Japanere.
Læs mere

Brøndby IF
3F Superliga



































