Bold+ -Wass’ sidste dans: En helt sindssyg rejse
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
2026-07-19 08:00:00
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Wass’ sidste dans: En helt sindssyg rejse

For første gang fortæller Daniel Wass om den rolle, han ser for sig i Brøndby efter karrieren. Samtidig gør han status over en rejse fra Vestegnen til europæisk topfodbold og tilbage igen. Og ikke mindst et image, der har delt vandene.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Kun med Bold+

Præcis som han har gjort det et hav af gange før, trækker han shortsene op, så tatoveringerne på lårene kommer til syne.

Han tjekker, om støvlerne sidder ordentligt, inden han går ud på Bane 1.

Så sættes bolden i gang. En pasning med ydersiden. En kæk bemærkning til en af de unge. Et seriøst blik. Et smil. En hård tackling.

Rutiner, der sidder så dybt, at de næsten udfører sig selv.

Men den her sommer er noget anderledes for Daniel Wass. Hver aflevering, hver bustur, hver kamp på Brøndby Stadion tæller i det regnskab, der snart gøres op.

For når den her sæson slutter, gør Daniel Wass det samme.

Det gør samtalen med den 37-årige midtbanespiller anderledes. Der er plads til at se tilbage på årene i Benfica, Celta Vigo, Valencia, Atlético Madrid og hjemkomsten til sin hjerteklub, hvor det hele startede for rigtig mange år siden.

At tænke over højdepunkterne, nedturene, stemplingen som usportslig og forholdet til de eksperter, han ikke altid føler har forstået spillet.

Og ikke mindst det liv, der venter på den anden side, når dommeren blæser i fløjten for sidste gang.

For første gang åbner Daniel Wass nemlig op for de tanker, han gør sig om sin fremtidige rolle i Brøndby.