2022-06-20 16:53:41

Brønshøj forlænger med cheftræner

Danmarksserie-klubben Brønshøj forlænger samarbejdet med cheftræner Thomas Westh Hansen for endnu en sæson.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Thomas Westh Hansen vil også være at finde på trænerbænken på Tingbjerg Idrætspark i næste sæson i Danmarksserien.

Det står klart efter Brønshøj mandag eftermiddag kunne meddele, at man har forlænget samarbejdet med træneren, så det også gælder den kommende sæson.

Om forlængelsen udtaler administrerende direktør Claus Wiingaard følgende.

- Vi er rigtig glade for at kunne forlænge med Thomas, så vi kan køre videre på den gode sæsonafslutning i den nye sæson.

- Thomas har gjort et fantastisk stykke arbejde i denne sæson, hvor der har været mange spillere igennem hvepseboet, og det arbejde ønskede vi, Thomas fortsatte.

Thomas Westh Hansen har været i spidsen for det københavnske mandskab siden juli 2021. Sidste sæson blev det til en syvendeplads for Hvepsene.

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce

Mest læste

annonce
annonce
annonce
0