Brønshøj Boldklub forstærker offensiven med Ashab Mukudajev, der kommer til efter en flot halvsæson i Allerød.
Den 22-årige angriber topper således topscorerlisten i Danmarksserien pulje 1 med 12 scoringer i ligeså mange optrædener.
Nu bliver det dog Hvepsene, der får glæde af den målfarlige offensivspiller.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi er virkelig glade for, at Ashab nu er BB-spiller. Han har i Allerød bevist, at han kan lave masser af mål.
- Det bliver et kæmpe løft til vores trup, hvor han skal kæmpe om spilletid med de i forvejen dygtige offensive spillere, som vi allerede har, lyder det fra sportschef Thomas Ibsen til klubbens hjemmeside.
Ashab Mukudajev har spillet ungdomsfodbold i både AB og FC Helsingør, ligesom han har været en tur forbi Hillerød.


Brønshøj Boldklub
Danmarksserien

































