CampoBet 3. division -Brønshøj-træner stopper før tid
Foto: Brønshøj Boldklub
2026-04-08 19:21:47
Foto: Brønshøj Boldklub

Brønshøj-træner stopper før tid

Cheftræner Jamil Fearrington stopper efter gensidig aftale med Brønshøj Boldklub. Det skriver klubben onsdag aften, hvor de også melder ud, hvornår det nye trænerteam meldes ud. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Brønshøj Boldklubs træner Jamil Fearrington skal overlade ansvaret videre.

Han har valgt at stoppe som cheftræner, selvom den oprindelige plan var, at han først skulle stoppe efter indeværende sæson.

Det skriver klubben onsdag aften på Facebook.

- Det har været en spændende, lærerig og til tider hård opgave at stå i spidsen for Brønshøj, og jeg håber at vende tilbage til trænergerningen igen, når tiden tillader det, siger Fearrington og uddyber:

- Jeg vil gerne takke klubben og spillertruppen for et godt samarbejde og tilhængerne for den gode opbakning, de altid har givet holdet og mig igennem medgang og modgang. Endelig vil jeg naturligvis ønske klubben god vind fremover.

Klubben skriver i samme ombæring, at de forventer at kunne melde ud om det kommende trænerteam torsdag eftermiddag.

Brønshøj skal tage hul på slutspillet blandt de seks bedste hold i 3. division, efter de tabte 2-0 mod Holbæk og endte på fjerdepladsen. 

Annonce
Annonce

7 kommentarer

Se kommentarer
Annonce