Der var store forventninger til Jonathan David, da han skiftede fra Lille til Juventus sidste sommer.
Den canadiske angriber kom til det italienske med et hav af mål på samvittigheden for franskmændene, men David har slidt med det i sin første Serie A-sæson, hvor det blot blev til otte mål i 46 kampe.
Angriberen fik imidlertid et kæmpe rygstød, da han i anden gruppekamp ved VM mod Qatar noterede sig for et hattrick i 6-0-sejren i sidste uge, og selv forklarer han nu, at forskellen mellem klub- og landsholdsfodbold er mærkbar.
- Jeg synes, der er stor forskel på at spille for sin klub og for landsholdet, fordi det er to vidt forskellige hold. Canada spiller på en anden måde, så stort set alt ændrer sig, siger David ifølge Football Italia.
Og skulle man tro, at den svære debutsæson i Juventus har fået ham til at kigge efter andre muligheder, skal man tro om igen.
Artiklen fortsætter efter billedet

På spørgsmål om sin fremtid gjorde David det klart, at han ikke har planer om at forlade klubben.
- Jeg har en kontrakt på fem år, så jeg regner med at blive her.
Jonathan David står noteret for 79 landskampe for Canada. Her er det blevet til 42 mål.
Onsdag aften spiller han og værtsnationen mod Schweiz i den sidste gruppekamp.

Make VM Great Again - Jacob Taarnhøj Gæster Studiet!
Drømmeklubben | Afsnit 4Har du nogensinde været så ked af det, at du er gået på A-Bar? Ved Infantino, hvem Messi er? Giver hydration breaks egentlig flere mål?
Læs mere
FIFA VM
Canada




































