De seneste tre år er Bayern München-spilleren Alphonso Davies løbet med titlen som årets mandlige fodboldspiller i Canada.
2023 er dog året, hvor han bliver vippet af pinden, for således er Portos midtbanespiller Stephen Eustáquio blevet kåret til årets spiller i det nordamerikanske land.
Prisen vandt han foran Watfords Ismael Konem og Celtics Alistair Johnston.
Artiklen fortsætter efter billedet

Den tildeles blandt andet efter et flot år i Porto, hvor han har spillet fast hos de portugisiske vicemestre og for nyligt var med, da klubben spillede sig videre i Champions League – trods et selvmål fra Eustáquio.
- Jeg havde aldrig forestillet mig, at denne rejse ville give mig så meget og så mange givende øjeblikke, siger han til Portos hjemmeside.
Hos kvinderne var det midtbanespilleren Jessie Fleming, der kunne lade sig krone som årets kvindelige fodboldspiller i Canada.

Canada
































