Sky Sports melder tirsdag, at Gareth Bale, og den investeringsgruppe han er en del af, er interesserede i at købe sig ind i ejerkredsen i Cardiff City.
Mediet fortæller, at Bale og hans investeringsgruppe tidligere har fået afvist en indledende forespørgsel af Cardiffs ejer Vincent Tan.
Bale og hans investeringsgruppe skulle på trods af den indledende afvisning fortsat være interesseret i at få en aftale på plads.
- Vi er interesserede i Cardiff. Det er min barndomsklub, det er, hvor jeg er vokset op og min onkel har spillet for dem.
Artiklen fortsætter efter billedet

- At være involveret i en ejergruppe ville være en drøm, der går i opfyldelse, siger Gareth Bale ifølge Sky Sports.
Gareth Bale, der stoppede sin karriere tilbage i 2023, har tidligere været sat i forbindelse med et køb af Plymouth Argyle, men det bud blev ifølge Sky Sports afvist.
Derfor skulle det altså være Cardiff, som Bale og hans konsortium nu skulle have kastet sin kærlighed over.
Cardiff rykkede med danske Yousef Salech i den forgangne sæson ned fra Championship, hvorfor de i den kommende sæson skal spille i League One.

Cardiff
Championship

































