Jack Simpson står i øjeblikket uden klub.
Den tidligere Cardiff-spiller, som også har kampe i Premier League for Bournemouth, var racistisk mod en asiatisk holdkammerat i Cardiff, og i sommer stoppede parterne samarbejdet.
Hændelsen fandt angiveligt sted efter en bytur på holdets træningstur i Portugal i sommer, og nu er forsvarsspilleren blevet straffet af FA.
Det engelske fodboldforbund har idømt den 26-årige stopper seks dages karantæne samt en bøde på 8.000 pund, hvilket svarer til omkring 68.000 kroner.
FA skriver også, at Simpson skal holde samtaler med fagfolk, fordi han har været racistisk.
Simpson nåede i alt at spille 23 kampe for Cardiff. Tidligere har han også optrådt for Rangers.
Cardiff har ifølge BBC ikke haft nogen kommentarer til sagen.


Cardiff
Championship


































