2022-07-29 10:33:29

Celta Vigo-profil i tvist: Præsident har truet mig

Efter at været blevet anklaget for at skade klubben på et pressemøde har Denis Suarez taget til genmæle på Celta Vigo præsidenten Carlos Mourinos udtalelser i en række tweets torsdag aften.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Træningskampe - 1. runde

FT

BRA

2 - 1

CEL

Situationen mellem Denis Suarez og hans klub Celta Vigo spidser gevaldigt til i disse dage, og det ligner i mindre og mindre grad, at de to parter når til enighed.

Klubbens præsident Carlos Mourino langede i en pressekonference voldsomt ud efter Denis Suarez, som grundet en kontraktstrid og uenighed med spillerens agentur har været i unåde i den nordvestspanske klub.

- Han har kørt en smædekampagne mod klubben i et år nu, og vi har intet andet valg end at gå ud og klarlægge situationen nu.

- Vi havde et problem med ham, og med alle de spillere, der hørte under hans agentur, inklusiv Iago Aspas. Vi ledte efter en rimelig løsning, og alle drengene svarede favorabelt på at blive Celta.

En sådan løsning kunne dog ikke laves med Denis Suarez, selvom klubben angiveligt har øget deres løntilbud fire gange.

I en række tweets tager Denis Suarez til genmæle overfor præsidenten, som han indirekte siger lyver, da han mener aldrig at have modtaget noget kontrakttilbud.

- I dag har præsidenten talt ved en pressekonference omkring min situation, og siden I altid er der til at støtte mig, vil jeg gerne klarlægge nogle ting.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er mange måneder siden, at han truede mig med ordene 'jeg vil sørge for pibekoncert på [Celtas hjemmebane] Balaídos'. Det er tid til at svare.

- Jeg har den kontrakt, som Celta tilbød mig, og den har jeg overholdt ned til det sidste ord og med den kærlighed for klubben, som jeg har haft siden barnsben. En kontrakt, hvis fortrolighed jeg i øvrigt respekterer.

Herefter fortsætter den tidligere Villarreal- og Barcelona-kreatør at liste en række forhold op, som han mener modbeviser præsident Mourinos udfald mod ham.

28-årige Suarez har udløb med Celta næste sommer. Det er uvist, om kontrakten mellem de to parter bliver opløst før.

Træningskampe - 1. runde

FT

BRA

2 - 1

CEL

2 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce

Mest læste

annonce
annonce
annonce
0