Den belgiske klub Cercle Brugge har ikke haft den store succes i deres træningskampe.
Cercle led senest et nederlag på 0-3 mod Reims, men har også tabt til Zwolle og spillet uafgjort mod Lommel.
Trods resultaterne er cheftræner Lars Friis optimistisk forud for den nye sæson i Jupiler Pro League.
- Det er selvfølgelig ikke sjovt at tabe, men i opstarten ser jeg først og fremmest på præstationen og i mindre grad på resultatet, siger Lars Friis ifølge Voetbal Primeur.
Dog anerkender Lars Friis, at der stadig er meget arbejde foran dem.
- For eksempel lukker vi alt for let mål ind. Det er ikke en kritik af forsvaret, men et resultat af manglende kvalitet i vores spil. Selvfølgelig vil vi altid vinde, men så længe jeg kan se, at intentionen er god, og holdet er sultent, kan jeg godt leve med det i forberedelsesperioden.
Cercle Brugge spiller deres første Jupiler Pro League-kamp mod Standard Liege lørdag den 8. august.


Cercle Brugge
Jupiler Pro League



































