2026-09-10 14:55:00

Charlton-chef koger over: Vanvittig arrogant linjedommer

Nathan Jones var rasende efter Charltons 0-0-kamp mod QPR. London-mandskabet fik et mål underkendt, og den dom var Jones bestemt ikke enig i. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Championship - 6. runde

FT

CHA

0 - 0

QPR

Onsdagens kamp mellem Charlton og QPR endte, som den startede. 

Undervejs var der dog alligevel en scoring at berette om. Den blev bare hurtigt underkendt. 

I det 39 minut. scorede Charlton, men målet blev annulleret for offside, og den dom er cheftræner i Charlton, Nathan Jones, langt fra enig i. 

- Vi scorede kampens eneste mål.

- Jeg er ved at være godt træt af det. I weekenden måtte jeg finde mig i en præstation fra en enkeltperson, der var fuldstændig ubegribelig, fortæller han uden at specificere hvem. 

- I aften havde han én beslutning at træffe, og han dømte offside. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Championship -Charlton-chef koger over: Vanvittig arrogant linjedommer
Foto: Peter Nicholls/Reuters/Ritzau Scanpix

- Målet er fantastisk, og det er et fremragende kontraangreb. Der er ikke offside, og det har kostet os tre point, siger han til Sky Sports ifølge ESPN. 

Og Jones stoppede ikke der. Han var ikke færdig med at kritisere linjedommeren. 

- Linjedommerens arrogance er helt vanvittig. Han kiggede på mig, som om jeg havde sparket hans kat.

- Det er ikke uheldigt, (at målet bliver underkendt, red). 

- Det er bare endnu en dårlig præstation fra dommerteamets side. Det frustrerer mig, fordi Championship afgøres på meget små marginaler, siger han. 

Du kan se den omtalte scoring i videoen i artiklen. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Championship - 6. runde

FT

CHA

0 - 0

QPR

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce