Sam Kerr har haft en forfærdelig start på 2024.
Tilbage i januar løb hun ind i en skrækskade, da hun blev kom galt afsted med sit korsbånd på Chelseas træningslejr.
Nu er hun så havnet i en retssag efter at have chikaneret en politibetjent i London tilbage i 2023.
Mandag mødte Kerr op i retten, efter at hun var blevet anklaget for at have brugt truende og krænkende ord mod en betjent. Det skete efter, at Kerr havde klaget om en taxaregning, skriver The Guardian.
- Samantha Kerr blev den 21. januar anklaget for en racistisk forværret lovovertrædelse i henhold til Section 4A Public Order Act 1986.
- Sigtelsen drejer sig om en hændelse, der involverede en politibetjent, som reagerede på en klage over en taxikørsel den 30. januar 2023 i Twickenham, lyder det fra the Metropolitan Police.
Artiklen fortsætter efter billedet

Kerr er et ikon i australsk fodbold, hvor hun er anfører for kvindelandsholdet.
Fodboldforbundet har derfor også været ude og sætte ord på sagen.
- Da dette er en igangværende juridisk sag, er vi ikke i stand til at give yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt. Vores fokus er fortsat på at støtte alle vores spillere, både på og uden for banen.
- Vi vil fortsætte med at overvåge situationen og yde støtte efter behov, lyder det fra det australske fodboldforbund.
Ker har nægtet sig skyldig i sagen.
Sam Kerr skal møde i retten til februar til næste år, hvor retssagen er berammet til fire dage.


Chelsea FC Kvinder (k)
































