



Var der sket noget med Cole Palmer?
Den engelske profil fik kun 45 minutter for Chelsea, da han ikke kom ud til anden halvleg af opgøret mod Legia Warszawa i Conference League.
Chelsea-fans skal dog ikke være nervøse på vegne af Palmer, siger cheftræner Enzo Maresca.
- Nej, nej, nej. Vi havde planlagt 45 minutter til ham og Tosin (Adarabioyo, red.), så alt var planlagt, siger Chelsea-manageren ifølge Football London.
Artiklen fortsætter efter billedet

London-mandskabet formåede alligevel at få en sejr med hjem fra Polen, selv om Palmer sad uden for i anden halvleg.
Her lykkedes det Chelsea at få nettet til at blafre flere gange, så man slog Legia med 3-0.
Returopgøret spilles i London om en uge.


Chelsea
Conference League




































