Det har været en hård sæson for Chelsea-fansene, men klubben lover forbedringer.
For med en 12 plads i Premier League og fire forskellige managers har det ikke virket til, at der har været godt styr på tingene i klubben.
Derfor er klubbens ejere med Todd Boehly i spidsen også ude i en pressemeddelelse på klubbens hjemmeside og appellere til fansene, da det er lidt over et år siden, at de tog tøjlerne i Chelsea.
- Vores løfte til jer var at gøre jer stolte. Vi er fortsat forpligtet til den langsigtede og bæredygtige succes for vores klub og vil opfylde det løfte, vi gav jer.
- Det er klart, at for vores herrehold har det været en skuffende sæson, og der er meget, vi kan gøre bedre.
Artiklen fortsætter efter billedet

- På trods af alle udfordringerne i dette år ser vi optimistisk på fremtiden. Vi ser frem til at byde Mauricio Pochettino velkommen i juli.
- Vi bygger et moderne scouting- og talentprogram i vores sportsafdeling, ledet af Laurence Stewart og Paul Winstanley, som vil hjælpe os med at identificere og transformere truppen, der er i stand til konsekvent at konkurrere om Premier League, hæve hjemlige titler og konkurrere og vinde på højeste niveau i europæisk fodbold.
- Successen, vi stræber efter, er kun muligt med fansene bag os, skriver klubben på hjemmesiden.
Der var mere succes på kvindesiden i denne sæson, da de både vandt den hjemlige liga og FA Cuppen.