2022-08-18 21:53:01

Cucurella om Chilwell: Den bedste af os spiller

Marc Cucurella fortæller, at han har et godt forhold til Ben Chilwell, og at konkurrencen mellem de to spillere er sund for holdet. Den bedste kommer til at spille, lyder det. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Marc Cucurella blev i starten af august hentet til Chelsea i en stor handel med Brighton. 

Spanieren gør sig hovedsageligt på venstre wingback, hvor Chelsea allerede forud for Cucurellas skifte var godt besat med Ben Chilwell. 

Ikke desto mindre startede Cucurella søndag på banen, da Chelsea hjemme spillede 2-2 mod Tottenham. 

Nu fortæller spanieren, at konkurrencen med Chilwell er sund for holdet.

- Han var en stor hjælp i de første dage. Han er en dejlig person, og konkurrencen in pladsen er god. I de store klubber er man nødt til at have konkurrence om pladserne 

- Når der er konkurrence, er det både godt for mig og for holdet. Lige nu har vi to spillere til én position, og ham, som gør det bedst, kommer til at spille, udtaler Cucurella på et pressemøde. 

Marc Cucurella blev udstyret med en seksårig aftale, da han blev købt for omkring 480 millioner kroner. Beløbet kan senere stige med 60 millioner, hvis visse bonusser bliver indløst.

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce
annonce
annonce
0