


De negative overskrifter hagler ned over Chelsea i kølvandet på 0-3-nederlaget til Brighton, og nu har endnu en kedelig sag ramt London-klubben.
Således beretter The Telegraph, at Marc Cucurellas frisør lækkede informationer om Cole Palmer og Joao Pedros fravær imod Brighton forud for tirsdagens kamp.
I et opslag på X lød det som følger fra frisøren ved navn Riley.
- Palmer og Joao Pedro er begge skadede i aften. Der har I jeres eksklusive nyhed.
I forlængelse heraf postede frisøren et billede Cucurella, som sidder med ryggen til i frisørstolen.
Opslaget, som The Telegraph bringer i et screenshot, er siden blevet slettet, og kontoen er nu lukket, men faktum er, at hverken Palmer eller Pedro var i truppen til udekampen mod Brighton.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det er ikke første gang, Chelsea oplever lækager denne sæson. Oplysninger om holdets startopstilling blev også lækket i franske medier før deres kampe mod PSG i Champions League.
Om den dugfriske lækage erklærede cheftræner Liam Rosenior sig skuffet.
- Det er ikke første gang, det sker, og det bliver ikke den sidste. Det er skuffende, men det sker, siger Chelsea-træneren.
Kort før kickoff tirsdag aften forklarede Rosenior, at Palmer døjer med baglåret, mens Joao Pedro først ventes klar igen fra weekenden.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere
Chelsea
Premier League








































