Det kører ikke for Pierre-Emerick Aubameyang.
Den tidligere Arsenal- og Barcelona-angriber er ude i kulden i Chelsea, hvor han er blevet marginalspiller.
Fredag kom det så frem, at han også var blevet hevet af klubbens Champions League-trup, og det var eftersigende en melding, der chokerede ham.
Det skriver The Telegraph, som skriver, at han tog til Milano, efter han fik det at vide.
Angriberen skulle tage beslutningen som et tegn på, at han er blevet sat til salg, og han vil derfor højst sandsynligt forlade klubben til sommer.
Artiklen fortsætter efter billedet

Graham Potter var efter Chelseas kamp fredag ude at fortælle, at gaboneseren ikke har gjort noget forkert.
- Jeg tror ikke, det bliver svært, for Pierre er professionel. Selvfølgelig forstår jeg, at han vil være skuffet. Det var en svær beslutning. Vi havde tre, der skulle ind, og to skulle ud. Han blev valgt fra, men han har overhovedet ikke gjort noget forkert.
- Pierre er bare uheldig, og han kommer til at kæmpe for sin plads i resten af sæsonen, sagde han.
Aubameyang har i denne sæson scoret tre mål for Chelsea.