Allerede i marts valgte Chelsea at indgå forlig med med både UEFA og Premier League efter at have brudt flere økonomiske regler under Roman Abramovichs tid som ejer.
Siden er regelbrudene blevet efterforsket af FA, som nu også har afsluttet sagen mod den engelske storklub.
På forbundets hjemmeside lyder det fredag, at Chelsea straffes med en bøde på ti millioner pund – svarende til 87 millioner danske kroner – samt et betinget transferforbud i de to næste vinduer.
FA fortsætter desuden sin undersøgelse af eventuelle personlige forseelser begået af enkeltpersoner i forbindelse med sagen, lyder det.
Sagen handler om hemmelige betalinger til agenter, som fandt sted, mens Roman Abramovich ejede klubben.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det nye ejerskab rapporterede selv til Premier League og andre myndigheder, at de ved overtagelsen opdagede nogle gamle betalinger og transfers, som de fandt mistænkelige.
Der skulle være tale om betalinger til agenter, tredjeparter og offshore selskaber, som ikke blev indrapporteret korrekt i klubbens officielle regnskaber.
Tilfredshed i Chelsea
I Chelsea glæder man sig over, at sagen nu er helt afsluttet.
- I 2022 valgte Chelsea frivilligt at indberette mulige historiske regelbrud til alle relevante myndigheder og fodboldorganisationer.
- Siden da har klubben samarbejdet åbent og gennemsigtigt med alle involverede parter og har blandt andet frivilligt udleveret mange tusinde dokumenter.
- Som tidligere offentliggjort har Chelsea allerede indgået forlig med UEFA og Premier League om de samme selvindberettede forhold og emner, som har været genstand for undersøgelserne.
- Klubben er derfor tilfreds med, at FA's sag nu også er afsluttet, hvilket betyder, at alle disciplinære og regulatoriske sager mod Chelsea nu er afsluttet, skiver den engelske klub.
De ti millioner pund, som Chelsea skal betale i bøde, bliver investeret i breddefodbold.

Dansk oprejsning i Europa
Hattrick | Afsnit 164Efter en jammerlig første uge for de danske hold i Europa, slog AGF, FCK og FCN tilbage i denne uge, mens FCM skuffede på ny. Vi ser nærmere på koefficientregnskabet.
Læs mere
Gør Premier League endnu sjovere
Har du styr på Premier Leagues stjerner, startopstillinger og overraskelser?
I Premier Manager sammensætter du dit eget managerhold, konkurrerer mod venner og kollegaer – og får noget på spil i hver eneste kamp.
Sæt dit hold i dag og kæmp om håneretten, når spillet starter 21. august 2026.

Chelsea
Premier League



























