2022-06-08 08:04:08

Saul takker af i Chelsea: Fik støtte i svær tid

Saul er færdig i Chelsea, han vender derfor tilbage til Atletico Madrid. På Instagram takker han Chelsea fans, stab og spillere for deres opbakning. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lejeopholdet hos Chelsea blev aldrig den store succes for Saul, derfor vender han til den kommende sæson tilbage til Atletico Madrid. 

Den 27-årige spanier blev bragt til London med store forhåbninger, men han endte med at sidde meget på bænken, hvorfra det blot blev til indskiftninger i ny og næ. 

Saul får ikke forlænget sit ophold i Chelsea, derfor har han på Instagram været ude og sige farvel til klubben. Du kan læse hans afsked herunder: 

- Hej Chelsea-fans

- Jeg skriver dette, fordi jeg forlader klubben. Jeg vil gerne fortælle om mine oplevelser med dette eventyr. Tingene startede overhovedet ikke godt, men lidt efter lidt blev tingene bedre. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Saul takker af i Chelsea: Fik støtte i svær tid
Foto: Dylan Martinez/Reuters/Ritzau Scanpix

- Livet handler om at lære og forbedre sig, og det tager jeg med mig fra dette eventyr. 

- Jeg vil gerne takke klubben for at forsøge at tage sig af alle detaljer, så jeg kunne føle mig hjemme. Jeg vil også gerne takke hele staben for deres arbejde. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Tak til alle fans for jeres støtte i tykt og tyndt, jeg vil for evigt være jer taknemmelig. 

- Over alt andet vil jeg dog gerne takke mine holdkammerater. De har gjort en forskel, så jeg ikke gik i stykker. De hjalp mig til at blive ved med at støtte holdet, og de gjorde, så jeg kunne forblive positiv hver eneste dag. 

- Tak, Chelsea!  

Saul spillede i sidste sæson bare ti kampe i Premier League. Nu vender han tilbage til Atletico Madrid, hvor han har kontrakt frem til sommeren 2026.

3 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce

Mest læste

annonce
annonce

Seneste nyheder

annonce
0