Der var høje forventninger til Denis Zakaria, da han tidligere på sæsonen skiftede fra Juventus til Chelsea på en lejeaftale, men det er på ingen måde gået som ventet.
Zakaria har nemlig haft store problemer med at spille sig på holdet, hvor det på nuværende tidspunkt blot er blevet til spilletid i en enkelt Champions League- og Carabao Cup-kamp.
I Premier League har schweizeren været henvist til en plads på bænken af manager Graham Potter, men selv om det bestemt ikke har set lovende ud for midtbanespilleren, har han ikke opgivet håbet om et gennembrud i London.
- Jeg er stadig positivt omkring det hele, og så jeg må se på, hvad der kommer til at ske. Jeg skal stadig forbedre nogle ting og vise over for manageren, hvad jeg kan. Når jeg får lov til at spille af ham, viser jeg, at jeg er god.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det har ikke været nok indtil videre, men jeg arbejder hårdt for at få min chance i den her store klub, siger Denis Zakaria.
Den 26-årige midtbanespiller har netop været afsted med Schweiz' landshold, hvor det blev til to landskampe ved VM-slutrunden for Zakarias vedkommende.
Denis Zakaria har en aftale med Chelsea frem til sommer, hvor lejeaftalen udløber. Kontrakten med Juventus udløber først i sommeren 2026.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Chelsea
Premier League



































