Robert Lewandowski fortsætter karrieren i MLS.
Flere internationale medier samt transferjournalister - heriblandt Sky Sports og Fabrizio Romano - erfarer søndag aften, at den polske angriber har takket ja til et kontrakttilbud fra Chicago Fire.
Lewandowski har truffet sit valg, efter at han for et par uger siden besøgte Chicago for at besigtige MLS-klubben samt den amerikanske by.
Nu menes han så at have truffet en endelig beslutning om at skifte til Chicago Fire, og det forlyder, at han skriver under på sin kontrakt i starten af den kommende uge. Aftalen har angiveligt en varighed af to år.
Artiklen fortsætter efter billedet

Den 37-årige angriber hentes på en fri transfer, idet han har kontraktudløb i Barcelona ved udgangen af juni.
I den amerikanske klub får Lewandowski fornøjelsen af at dele omklædningsrum med danske Philip Zinckernagel.
Chicago Fire ligger aktuelt på tredjepladsen i MLS' østlige konference.

Chicago Fire
Major League Soccer
































