
Copa America-finalen mellem Colombia og Argentina var præget af kaos, og nu er der mere dramatik at berette om fra mandagens finale.
For efter slutfløjt kom formanden for Colombias fodboldforbund, Ramon Jeserun, i klammeri med nogle sikkerhedsvagter, hvilket førte til, at han blev anholdt.
Det bekræfter amerikansk politi ifølge Reuters.
Jeserun blev ifølge nyhedsbureauet anholdt sammen med sin søn, Ramon Jamiler, og begge er nu anklaget for vold mod sikkerhedsvagter.
Artiklen fortsætter efter billedet

Optrinnet foregik i en spillertunnel på Hard Rock Stadium i Miami, hvor journalister og fotografer var samlet efter finalen.
Her tog Ramon Jamiler ifølge politirapporter fat i en af sikkerhedsvagternes hals og trak ham til jorden, hvorefter han angiveligt slog og sparkede på sikkerhedsvagten.
Forud for finalen var der et enormt tryk på indgangene til stadion, idet fans med og uden billet gjorde alt for at komme ind.
Copa America-finalen sluttede 1-0 til Argentina.

Copa America
Colombia






































