Serie C -Rig Serie C-klub: Vi har talt med Balotelli-lejren
2020-07-23 14:43:24
Foto: Getty Images

Rig Serie C-klub: Vi har talt med Balotelli-lejren

Serie C-klubben Como bekræfter, at man har været i kontakt med Mario Balotellis lejr. Balotelli har været rygtet til klubben, der har en stenrig indonesisk ejer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mario Balotellis Brescia rykkede onsdag aften ned i Serie B, men den italienske angriber skal ifølge italienske medier ikke med klubben ned.

I stedet har en overraskende bejler meldt sig, og det er Serie C-klubben Como, der ifølge Sky Sport Italia skulle være interesserede i at prøve at få Balotelli til klubben.

Como ejes af den indonesiske rigmand Robert Budi Hartono, der har store ambitioner for klubbens fremtid, og den skulle Balotelli gerne være en del af.

Nu bekræfter Comos direktør Michael Gandler, at man har været i kontakt med Balotellis repræsentanter.

- Der har været kontakt mellem de to lejre. Hans repræsentanter har sat sig ned for at lytte til os, men mere kan jeg ikke sige, siger Gandler til mediet La Provincia de Como ifølge Football Italia.

29-årige Balotelli har spillet 19 kampe og scoret fem gange for Brescia i denne sæson, men han har ikke spillet siden lockdown-perioden, da han er røget i uføre i klubben.


Foto: Getty Images

1 kommentar

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0