Middlesbrough-manager Michael Carrick var sammen med Carlos Corberan, Paul Heckingbottom og Mark Robins nomineret til at vinde prisen som månedens manager i november i Championship.
Nu er der fundet en vinder, og prisen er blevet givet til Coventry-manager Mark Robins.
Coventry leverede i november en perfekt måned, hvor det blev til fire sejre i fire kampe. Undervejs besejrede man klubberne Blackburn, Watford, Wigan og QPR.
Artiklen fortsætter efter billedet

De flotte resultater i november har ført klubben op som nummer 12 i den næstbedste engelske række.
Coventry og Mark Robins møder lørdag eftermiddag Reading på udebane.