2023-08-08 21:38:35

Hodgson bekræfter: Vraget Palace-keeper strejker

Crystal Palaces cheftræner Roy Hodgson bekræfter i et interview, at Vicente Guaita har meddelt klubben, at han nægter at blive og konkurrere med Sam Johnstone om pladsen mellem stængerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 1. runde

FT

SHE

0 - 1

CRY

Der er usikkerhed på målmandsposten i Crystal Palace her få dage før Premier League-start.

Vicente Guaita, som sidste sæson fik flest ligakampe på stregen for Crystal Palace, nægter nemlig at spille for klubben, og han har meddelt, at han ønsker et skifte væk i dette vindue.

Det meddeler hans egen træner Roy Hodgson.

- Guaita er desillusioneret over klubben, han har sagt tydeligt, at han ønsker at forlade klubben, siger Roy Hodgson i et interview med norsk Viaplay og uddyber:

- Han har nægtet at spille i vores kampe til nu, og en af komplikationerne ved den situation er selvfølgelig, at han har et år tilbage af sin kontrakt.

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Hodgson bekræfter: Vraget Palace-keeper strejker
Foto: Lee Smith/Reuters/Ritzau Scanpix

- Det er op til klubben - ikke ham - at beslutte, hvad der skal ske. Status er den, at han har gjort det klart for alle i klubben, at han ikke ønsker at blive her og kæmpe med Sam Johnstone om sin plads.

36-årige Guaita har været på Selhurst Park siden skiftet fra Getafe i sommeren 2018. Det er blevet til 154 kampe på tværs af turneringer for London-klubben.

Den erfarne spanier blev vraget med 10 kampe tilbage af Premier League i den forgangne sæson, og nu er 30-årige Sam Johnstone altså valgt som førstekeeper i klubben.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 1. runde

FT

SHE

0 - 1

CRY

Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce