2022-08-16 15:37:12

Spillerforening støtter Joachim A: Savner konsekvenser

Michael Sahl Hansen, der er formand for Spillerforeningen, savner konsekvenser ved digital chikane og fortæller, at det alt for ofte er spillerne, der står som de store tabere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hadbeskeder og dødstrusler lander af og til i fodboldspilleres indbakke.

Seneste offer er den danske landsholdsspiller Joachim Andersen, der mandag aften var involveret i et sammenstød med Darwin Nunez, som i sidste ende kostede Liverpool-angriberen et rødt kort.

Bataljen affødte en række heftige reaktioner, som Joachim Andersen tidligere på tirsdagens trådte frem og delte ud af.

Den danske landsholdsspiller skrev således på sin Instagram-profil, at han havde modtaget i omegnen af 300 til 400 hadbeskeder, hvoraf nogle af dem indeholdt dødstrusler. 

Online-chikanen mod Joachim Andersen har fået Spillerforeningen til at reagere.

I en officiel meddelelse udtrykker formanden, Michael Sahl, sin støtte til Joachim Andersen og alle de andre spillere, der har oplevet lignende.

Samtidig udtrykker han sin bekymring omkring de manglende konsekvenser, online-chikane dagen i dag har.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det skal ud af vores sport, siger Sahl.

- Adfærden er der, men konsekvenserne er til at overse. Er det platformene? Er det lovgivningen? Er det en manglende håndhævelse af lovgivningen? 

- Det er nogle af de spørgsmål, vi søger svar på. For lige nu synes det som et slaraffenland, hvor Joachim og de andre, der bliver udsat for den digitale chikane, er de store tabere, fastslår formanden.

Spillerforeningen opfordrer desuden fodboldspillere til at træde frem, når de bliver udsat for online-chikane. 

12 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce

Mest læste

annonce
annonce
annonce
0