2. Division -Dalum henter tidligere OB- og Brentford-talent
2019-07-31 17:58:31
Foto: FC Nordsjælland

Dalum henter tidligere OB- og Brentford-talent

Dalum IF oplyser i en pressemeddelelse, at det tidligere Brentford-talent Lukas Talbro spiller for klubben i den kommende sæson.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lukas Talbro skal i den kommende sæson tørne ud i den danske 2. division for Dalum IF. Det oplyser klubben i en pressemeddelelse.

Den 20-årige forsvarsspiller imponerede i OB's ungdomsrækker, hvilket Brentford i 2016 fik øjnene op for og hentede ham til klubben.

Lukas Talbro nåede dog aldrig at få førsteholdskampe for Championship-mandskabet, inden han for et år siden vendte hjem til Danmark og skrev en étårig kontrakt med FC Nordsjælland.

Den kontrakt udløb denne sommer, hvor backen siden har været til prøvetræning hos Roskilde FC og Kolding IF, inden det altså nu er blevet til en aftale med Dalum. Det glæder cheftræner Michael Pep Jørgensen sig over.

- I Lukas Talbro har vi fået en dygtig defensiv spiller ind, som allerede har prøvet en del rent fodboldmæssigt. Et ophold i Brentford og dermed den ”hårde” skole kommer man ikke uden at have kvalitet.

- Efterfølgende et år i FCN tyder også på, at andre har kunnet se kvaliteterne i Lukas. Talbro er en stærk 1-1-spiller, har hurtige fødder og ikke mindst er han en intelligent spiller, siger han i pressemeddelelsen.

Lukas Talbro kan få debut, når han sammen med resten af Dalum-mandskabet sparker gang i 2. division lørdag den 3. august mod Brabrand.


Foto: FC Nordsjælland

3 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce

Mest læste

annonce
annonce

Seneste nyheder

annonce
0