Den danske landsholdsspiller Nicoline Sørensen stopper karrieren ved årets udgang i en alder af 26 år.
Det meddeler hun på sin egen Instagram-profil.
- Mit løfte til mig selv har altid været at spille så længe, jeg nød det, og den tid er kommet til en ende.
- Da jeg var lille, spillede jeg altid med drengene i skolen, og jeg blev med det samme forelsket i spillet.
- Siden jeg var fem år gammel, drømte jeg om at blive professionel og spille for mit land. Heldigt for mig blev drømmene en realitet, skriver hun blandt andet i opslaget, som du kan læse nedenfor.
På landsholdets X-profil sætter hun også ord på sit stop.
- Det har været en kæmpestor ære at repræsentere Danmark. Jeg kommer til at savne mine holdkammerater og alle de dygtige mennesker på og omkring Kvindelandsholdet.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Tusind tak til alle de danske fans for den opbakning, som jeg og holdet har oplevet, siger Nicoline Sørensen.
Everton skriver på sin hjemmeside, at Nicoline Sørensen har besluttet sig for at forfølge andre interesser og forlader klubben i næste måned.
- Nicoline har været en vigtig del af vores trup i løbet af de sidste tre år og underskrev en ny etårig aftale i sommer.
- Men hun informerede os for nylig om sine planer om at trække sig tilbage fra professionel fodbold, og efter nøje overvejelse har vi modvilligt taget beslutningen om at fritage hende fra hendes kontrakt.
- Uanset hvad Nicolines næste skridt er, vil jeg på vegne af alle i Everton ønske hende alt det bedste for fremtiden, lyder det fra CEO for Evertons kvinder, Alan McTavish.
Nicoline Sørensen vandt årets kvindelige talent i 2016.
Hun nåede at spille 54 kampe for det danske landshold.
Tak for alt, Nico! 🇩🇰Nicoline Sørensen stopper fodboldkarrieren ved årets udgang. 🗣️ "Det har været en kæmpestor ære at repræsentere Danmark. Jeg kommer til at savne mine holdkammerater og alle de dygtige mennesker på og omkring Kvindelandsholdet. Tusind tak til alle de… pic.twitter.com/2p0ZeN7c2S
— Fodboldlandsholdene 🇩🇰 (@dbulandshold) November 19, 2023

Danmark (k)

































