2025-07-06 06:00:00

Dansk EM-komet vil være skuespiller: Nadim er jo læge

Kvindelandsholdets Isabella Obaze har allerede godt fart i fodboldkarrieren, men den 22-årige forsvarsspiller drømmer også om at blive skuespiller.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Schweiz
Artiklen fortsætter efter indholdet

EM 2025 - 2. runde

FT

TYS

2 - 1

DAN

22-årige Isabella Obaze er blevet fast inventar på kvindelandsholdet. 

Forsvarsspilleren har optrådt 14 gange for Danmark, og lige nu udlever hun en af sine største drømme: 

At komme til en slutrunde med Danmark: 

- Det er en drøm, der er gået i opfyldelse. Spurgte du mig for år tilbage, om jeg troede på, det var muligt at komme med til EM, ville jeg have svaret nej, fortæller hun. 

Obaze er dog langt fra mættet: 

- Der er altid nye mål. Jeg gad også godt prøve et VM for eksempel, men lige nu er jeg mest af alt bare taknemlig for, at jeg har opnået både et skifte til USA, og at jeg er med til en slutrunde for Danmark, siger Obaze, der spiller i Portland Thorns til daglig. 

Nadim med på råd
Nye mål og konstant tiltro til sig selv stråler ud af Obazes høflige og smilende væsen.

Artiklen fortsætter efter billedet

EM 2025 -Dansk EM-komet vil være skuespiller: Nadim er jo læge
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Forsvarsspilleren, der er vokset op i Kolding, tør derfor godt snakke højt om, at hun drømmer om et job ved siden af fodbolden. 

Som barn lavede hun teaterstykker med sin storebror, hvori de hele tiden skiftede roller, levede sig ind i legen og kunne være lige, hvem de ville. 

Isabella Obazes storebror, Alexander Obaze, har gjort legen til en levevej. 

Den 25-årige koldingenser var også en lovende fodboldspiller som ung, men han er i stedet blevet uddannet skuespiller fra Den Danske Scenekunstskole i Aarhus i 2023.

Landsholds-kometen Isabella Obaze håber på at gå i sin brors fodspor: 

- Det er virkelig svært, hvis du vil have en karriere som skuespiller, imens man bruger så meget tid på at spille fodbold.

- Men jeg har faktisk snakket med Nadia Nadim om det, fordi hun kender til det med at skulle gøre to ting på en gang. 

Foto: Troy Wayrynen/Reuters/Ritzau Scanpix

- Nadia er jo læge, hvilket om noget må siges at være tidskrævende, men hendes råd var meget tydeligt: Du kan opnå alt, hvad du drømmer om, hvis du sætter dig for det. 

- Så det er en drøm for mig at gøre begge dele, men jeg tror, at det bliver svært. Jeg vil dog virkelig gerne lave noget inden for skuespil på et eller andet tidspunkt, fortæller Obaze. 

Stor støtte i USA
To timers kørsel nord for Obazes hjemby, Kolding, ligger Nykøbing Mors. 

Byen er blandt andet kendt for at være hjemstavn for forfatteren Aksel Sandemose, der opfandt begrebet jantelov. 

Janteloven er ofte det modsatte af, hvad du møder i USA, og det mærker Isabella Obaze.

Hendes dagligdag i Guds eget land er fyldt med folk, der mener, hun sagtens kan blive skuespiller:

- USA er jo kæmpe på alle måder, så min veninder derhenne siger til mig: Det er ambitiøst, men hvorfor skulle du ikke kunne det. Der er støtte hele vejen rundt, og folk lader mig snakke højt om min drøm i USA, siger Obaze, der også henter inspiration hjemme i Danmark:

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Min bror er også en virkelig stor inspiration. Jeg ser meget op til ham, og det han laver. Jeg er sikker på, at han snart får sit helt store gennembrud, og det glæder jeg mig til, afslutter den danske landsholdsspiller.

Isabella Obaze kom ikke i aktion, da Danmark åbnede EM-slutrunden med et 0-1-nederlag mod Sverige og har således stadig slutrunde-debuten til gode. 

Storebror Alexander Obaze har medvirket i en række teaterstykker, mens han også har haft roller i DR-serien Salsa og TV2-serien Sommerdahl. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

EM 2025 - 2. runde

FT

TYS

2 - 1

DAN

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce