2025-10-28 21:15:00

Dansk profil mistede sin far: Han ville være stolt

Simone Boye skulle holde styr på følelserne, da hun trådte ind i Parken. Hun tænkte med det samme på sin afdøde far. Boye sætter her ord så den specielle oplevelse, som hun også er stolt over.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Parken
Artiklen fortsætter efter indholdet

- Final. runde

FT

DAN

2 - 0

FIN

73'
10
Kathrine Kühl Møller
Mål
85'
20
Pernille Harder
Mål på straffe

Det var på mange måder en speciel aften i Parken for Simone Boye.

Hun er efter to års fravær tilbage på landsholdet, og tirsdag aften startede hun inde for Danmark i Nations League-kampen mod Finland.

Da Boye trådte ind i nationalarenaen, var hun fyldt med følelser.

Boye kiggede her rundt i Parken og op mod himlen.

- Det var kæmpestort. Til det skal jeg også sige, at jeg mistede min far i december sidste år. Jeg kan godt mærke, at det fylder ekstra meget til de her kampe.

- Jeg skal virkelig koncentrere mig lidt ekstra, for at jeg ikke begynder at græde. Det er også stort at stå her som mor, så det er rigtig mange følelser.

Artiklen fortsætter efter billedet

UEFA Nations League A -Dansk profil mistede sin far: Han ville være stolt
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Jeg er utroligt stolt over at få lov til at stå derude, siger Simone Boye til Bold og den øvrige presse.

Boye har blandt andet været fraværende, da hun har været gravid. Hun blev mor til en datter i 2024.

Hun kæmpede sig tilbage og ind i landsholdsvarmen igen under den nye landstræner, Jakob Michelsen.

Michelsen mistede sin egen far i forbindelse med denne samling, og det kunne Boye om nogen sætte sig ind i.

- Allerede inden samlingen vidste jeg, at det ville blive følelsesladet. I de her store kampe føler jeg mig altid ekstra tættere på min far. Jeg vidste derfor, at det ville være en ting, som jeg skulle have styr på.

- Så selvfølgelig har det også påvirket, at Jakob mistede sin far. Men jeg var forberedt på, at det ville blive lidt hårdt.

Var det din far, som du tænkte på, da du gik på banen?

- Ja, det var det. Han ville være meget stolt... siger en rørt Simone Boye, mens hun forsøger at finde de rigtige ord.

- Ja... Han ville være stolt.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Danmark vandt kampen med 2-0 mod Finland, mens at Simone Boye igen spillede hele kampen for landsholdet.

Hun står nu noteret for 92 kampe for Danmark.

Artiklen fortsætter efter indholdet

- Final. runde

FT

DAN

2 - 0

FIN

73'
10
Kathrine Kühl Møller
Mål
85'
20
Pernille Harder
Mål på straffe
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce