2024-01-05 10:11:52

Hjertesygdom tvinger kvindelandsholdsspiller til stop

Rikke Sevecke stopper karrieren på grund af en hjertefejl. Det har hun oplyst på sine sociale medier. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Rikke Sevecke er tvunget til at smide fodboldstøvlerne på hylden. 

Den danske landsholdsspiller har fået foretaget undersøgelser af sit hjerte, og de har vist, hun har en hjertesygdom, og det tvinger hende til at stoppe karrieren. 

Det oplyser hun på sin Instagram. 

- Det er svært at vide, hvor jeg skal begynde. Jeg har spillet fodbold, siden jeg kunne gå, og det har altid været en stor del af mit liv. Men det stopper nu.

Artiklen fortsætter efter billedet

Venskabskampe (k) -Hjertesygdom tvinger kvindelandsholdsspiller til stop
Foto: Peter Cziborra/Reuters/Ritzau Scanpix

- De seneste par måneder har jeg fået lavet nogle undersøgelser, og jeg har for nyligt fået resultaterne tilbage, der siger, at jeg har en hjertesygdom. Det betyder, at jeg ikke må fortsætte med at spille professionel fodbold, og jeg er derfor blevet nødt til at stoppe min fodboldkarriere øjeblikkeligt.

- Det er ekstremt hårdt ikke at kunne træffe den her beslutning, når jeg selv følte, at tidspunktet var kommet. Der var så mange eventyr, jeg så frem til. Et af dem var at være Portland Thorns-spiller og få muligheden for at spille sammen med så dygtige spillere i en af verdens bedste ligaer, skriver hun.

Sevecke står noteret for 54 landskampe for Danmark. Hun var også med senest ved VM i Australien. 

På klubplan har Sevecke senest repræsenteret Portland Thorns, mens hun også har fortid i klubber som Everton FC, Brøndby IF og BSF. 

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce