2025-07-12 06:00:00

Pernille Harder: Danmarks udvikling er for langsom

Pernille Harder mener ikke, at udviklingen i dansk kvindefodbold står stille, men til gengæld går den for langsomt. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Schweiz
Artiklen fortsætter efter indholdet

EM 2025 - 3. runde

FT

POL

3 - 2

DAN

Pernille Harder har i mange år været det danske kvindelandsholds helt store stjerne.

Bayern München-spilleren har været med til både op- og nedture, men siden EM-finalen i 2017 har der været langt mellem snapsene. 

Ved sommerens EM er Danmark allerede uden mulighed for avancement inden sidste gruppekamp mod Polen.

Med til historien hører det, at Danmark var underdogs i de to gruppekampe mod Sverige og Tyskland, men Harder ser gerne, at Danmark kan komme op på på deres niveau: 

- Vi er stadig ikke på niveau med topnationerne i Europa, og det kan man også se på vores to kampe mod Sverige og Tyskland. 

- Vi knokler og spiller med hjertet, men det er dem, der kreerer kampene. Ambitionen er at udvikle os, så vi kan komme op på deres niveau. 

Artiklen fortsætter efter billedet

EM 2025 -Pernille Harder: Danmarks udvikling er for langsom
Foto: Fabrice Coffrini/AFP/Ritzau Scanpix

- Vi kan godt måle os med dem lige nu, men det er mere for at se, hvor langt vi har op til dem og kigge på, hvad der skal til. Vi kan ikke sammenligne os med dem, fortæller Harder.

DBU's fodbolddirektør, Peter Møller, tidligere har fortalt, så handler det om at satse på ungdommen. Pernille Harder er af samme overbevisning:

Hvordan får I hævet niveauet?

- Vi skal bare blive bedre. Alle de gode talenter, som vi har på ungdomsholdene, skal være verdensklasse atleter, siger hun.

Det går for langsomt
Det er, som om der er et før og et efter EM-finalen i 2017, hvor Danmark tabte med 2-4 til Holland. 

Finalen står som en stor, men også ensom milepæl i landsholdets moderne historie. 

Fire år før EM-finalen var Danmark i semifinalen ved Europamesterskaberne, men siden 2017 er det blevet til exit i gruppespillet. 

Synes du, det er gået i stå siden EM-finalen 2017?

- Det er gået frem, men det er gået for langsom sammenlignet med de andre lande. Lande som Frankrig, England og Spanien var ikke så gode dengang, som de er nu. 

- De er vanvittigt dygtige, og der sker en vildt hurtig acceleration i mange lande, som ikke er sket på samme måde i Danmark. 

- Jeg håber, at vi kan nå derop. Det vil vi, selv om vi er en mindre nation. Men jeg ved ikke, om vi kan nå det inden for to år, fire år, eller hvad det nu er.

Kan det lade sig gøre, når der investeres meget mere i de andre lande?

- Det er helt klart, at en stor del af udfordringen ligger der. Vi må ikke miste vores gode talenter, og vi skal fodre deres drøm om, at de kan blive nogle af de bedste i Europa eller verden, siger Pernille Harder.

Pernille Harder står noteret for 164 kampe for Danmarks A-landshold. Her er det blevet til 78 mål. 

Kvindelandsholdet lukket sin EM-slutrunde lørdag aften, hvor Polen, der ligeledes er elimineret, venter.

Artiklen fortsætter efter indholdet

EM 2025 - 3. runde

FT

POL

3 - 2

DAN

Annonce

10 kommentarer

Se kommentarer
Annonce