2023-03-29 08:30:16

Anfører Kjærgaard måtte blande sig: Det irriterede mig ad helvede til

Maurits Kjærgaard måtte gå forrest som anfører, da U21-landsholdet tørnede sammen med et schweizisk mandskab, som ikke spillede helt efter bogen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
bold.dk i Odense

Der var tænding på tirsdag aften på Nature Energy Park.

Her tørnede det danske U21-landshold og Schweiz sammen i en testkamp, men det var ikke til at se på kampen, at der ikke var point på spil.

Der var nemlig flere episoder, hvor de danske og schweiziske spillere kom op og toppes efter nogle hårde dueller.

Det skete flere gange, hvor der blandt andet blev gået hårdt til Valdemar Lund og Mathias Kvistgaarden, og ved begge episoder var anfører Maurits Kjærgaard klar til at støtte sine holdkammerater.

- Sådan er fodbold jo også. Men når det blev så unødvendigt, så irriterede det jo mig ad helvede til. Især når det så gik ud over mit eget hold. 

- Ham den ene var jo røvirriterende, hvis jeg skal være helt ærlig. Han gjorde nogle helt unødvendige ting, så jeg bakkede selvfølgelig mine holdkammerater op. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Danmark U21 -Anfører Kjærgaard måtte blande sig: Det irriterede mig ad helvede til
Foto: Bo Amstrup/Boamstrup/Ritzau Scanpix

- Det er jo det, som jeg skal gøre i sådanne situationer. Så der er ikke så meget i det. Vi fik sejren, så det var sgu det vigtigste, siger Maurits Kjærgaard til bold.dk.

Salzburg-danskeren er U21-landsholdets nye anfører under Steffen Højer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kjærgaard har derfor fået et langt større ansvar på grønsværen, men det kommer ikke til at ændre på hans egen personlighed.

- Jeg har det fint med det. Jeg snakker ikke bare for at snakke. Hvis jeg har noget på hjertet, skal jeg nok sige det. 

- Jeg er en naturlig anfører og forsøger at hjælpe holdet på den måde, som jeg nu kan. 

- Jeg er mig selv hele vejen igennem, så jeg har ikke ændret mig, fordi jeg har anførerbindet på, slår Maurits Kjærgaard fast.

19-årige Maurits Kjærgaard har spillet 15 kampe for U21-landsholdet.

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
annonce

Mest læste

annonce
annonce
annonce