Aldrig tidligere har Danmark formået at vinde en kvartfinale ved U21-EM, men nu skal det være.
Søndag aften skal U21-landsholdet op mod Frankrig i det, som kan blive en nervepirrende kamp, hvor det er alt eller intet.
Danmark har haft en flot slutrunde, da de sluttede som 1'er i gruppen, og de takter skal de forsøge at bygge videre på.
Et af de store spørgsmål har været, om landstræner Steffen Højer ville starte med Conrad Harder eller William Osula på toppen.
Nu er svaret kommet, da Newcastle-angriberen, som har scoret tre mål ved EM, får chancen fra start.
Artiklen fortsætter efter billedet

Harder viste sig ellers flot frem med to mål mod Finland, men denne gang må han starte på bænken.
Osula danner fronttrio med Isak Jensen fra Viborg og Clement Bischoff fra Brøndby IF.
Der er kampstart klokken 18:00 mellem Danmark og Frankrig, og opgøret kan følges live på Bold.
Danmarks startopstilling:
Andreas Jungdal - Anton Gaaei, Thomas 'TK' Kristensen, Oliver Provstgaard, Victor Bak - Oscar Fraulo, Noah Nartey, Oliver Sørensen - Isak Jensen, William Osula, Clement Bischoff.
Frankrigs startopstilling:
Guillaume Restes - Ismael Doukoure, Chrislain Matsima, Castello Lukeba, Quentin Merlin - Djaoui Cisse, Lucien Agoume, Johann Lepenant - Felix Lemarechal, Mathys Tel, Wilson Odobert.

EM U21
Danmark U21




































